
Saturday, July 5th, 2008
|
 |
Administrator
|
|
Last Online: 1 Hour Ago 23:29
Join Date: Mar 2007
Age: 33
Posts: 1,818
|
|
Ali og Khalid er ”bodyguards” for Gellerup kirke i Århus
Quote:
Muslimer beskytter
dansk kirke
Ali og Khalid er ”bodyguards” for Gellerup kirke i Århus.
Af Svend Løbner
De holder vagt, så ingen begår hærværk i kirken. De holder øje med, at ingen begår indbrud i bilerne på parkeringspladsen. Ali Kauid og Khalid Omari fra Gellerup ved Århus er muslimer som mange i kvarteret. Men de har ingen problemer med at passe på Gellerup kirke.
Ali og Khalid får sig en kop kaffe og en småkage i kirkens foyer, mens de smiler til dem, som kommer forbi. De er begge ansat som vagter i kirken - en opgave, de startede med at påtage sig frivilligt for ca. 3 år siden, da utilpassede unge brød ind i gudstjenestedeltagernes biler.
- Nu sker der ingen indbrud mere, fortæller Khalid stolt. – For nu ved alle, at vi er her og holder vagt.
- Ja, vi er kirkens bodyguards, smiler Ali.
- Nej, I er engle, siger kirkens præst Niels Hviid, mens han går forbi.
Beskytter kristne
Der bor over 90. pct. af anden etnisk herkomst i blokkene tæt ved kirken. Ali og Khalid er muslimer og har palæstinensisk baggrund. De kom begge til Danmark fra Libanon i 1986.
Er det ikke mærkeligt for jer som muslimer at passe på en kirke?
- Nej, det er vi vant til fra vores hjemland. Dér er masser af kirker, som det er vores pligt at beskytte.
Ali og Khalid er medlemmer af fædregruppen i Gellerup-parken tæt ved kirken. Der er mindre ballade omkring kirken, nu hvor muslimske unge ved, at deres fædre holder øje med kirken.
- Muslimske unge plejer at få skyld for balladen i området. De holder sig væk, når vi er her, og så får de da ikke skyld for balladen her i hvert fald, siger Khalid og nævner, at det meste hærværk kommer fra byens narkomaner.
Giver tryghed
Vi får fat i kirkens præst og spørger, hvordan han har det med at have muslimske bodyguards:
- Det synes jeg er helt naturligt, da vi lever i et multietnisk og multikulturelt samfund, siger Niels Hviid.
- Det er en stor tryghed, da de er godt kendte og respekterede i området. De har en god måde at snakke med de unge på.
- Det fremmer også den gode kontakt, vi har til moskeerne, imamerne og de muslimske kulturelle foreninger, slutter han.
|
Udfordringen - hele kirkens ugeavis
__________________
Wir haben eine ältere Offenbarung als jede geschriebene, die Natur.
Friedrich Schelling, Über das Wesen der menschlichen Freiheit
|